Blinde har ikke adgang til visuelle grafiske billeder og er meget hæmmede i læringsprocessen, især i forbindelse med fjernundervisning uden specialisthjælp. Dette problem modarbejder direkte Lissabon-agendaen, som kræver lige adgang til deltagelse i læringsprocessen.
Dette projekt vil resultere i en innovativ metode til levering af visuel grafik til personer med synshandicap vha. berøring af taktile diagrammer og integrerede lydfiler.
Den vigtigste målgruppe for dette projekt er blinde og synshandicappede, der deltager i fjernundervisning, og i anden række vil udbydere af undervisningsprogrammer drage fordel af det.
De vigtigste aktiviteter vil være udvikling af de systemer, som i øjeblikket bruges i klasseværelset, så de kan anvendes i forbindelse med fjernundervisning, samt fremstilling af 3 sæt pilotmateriale til evaluering af den foreslåede metodik. Resultaterne bliver et køreklart system, pilotmateriale og en uddannelsesmanual.
Det indledende arbejde vil inkludere en forskningsperiode, der skal bruges til at forstå de komplekse problemer, som udbydere af fjernundervisning oplever i forbindelse med levering af visuelle data til blinde og synshandicappede.
Holdet bag projektet har desuden yderligere kompetence inden for programmering, læring og specialundervisning.
Forslag:
Blinde og svagsynede har krav på adgang til undervisning og uddannelse, der forudsætter brug af visuel, grafisk data, på samme niveau som normaltseende. Transformering af disse visuelle materialer til traditionelle taktile formater åbner døren til tilgængelighed og inklusion, men har tidligere altid forudsat en-til-en assistance fra en underviser til at forklare det taktile materiale eller de tilføjede informationer i Braille. Uden denne specielle assistance er blinde og svagsynede særligt dårligt stillede ved fjernundervisning.
Dette projekt vil tilbyde en innovativ metode til at overføre visuelle materialer til blinde og svagsynede ved brug af taktile materialer med integrerede lydfiler via Talking Tactile Technology (talende, taktil teknologi).
Den vigtigste målgruppe for dette projekt er blinde og svagsynede under uddannelse via fjernundervisning, men også undervisere og leverandører af undervisningsmaterialer vil kunne drage fordel af projektets resultater.
Dette projekt er financieret af Europakommissionen under Socrates Minerva programmet.
Dette websted repræsenterer udelukkende redaktørens holdninger, og Kommissionen kan ikke gøres ansvarlig for benyttelse af informationer fra dette websted.
Projektnummer: 227444-CP-1-2006-1-UK-MINERVA-MPP